Er gruppens nytårsfortsæt at I vil være flere medlemmer, er der en forholdsvis enkel måde at gøre det. Start familiespejderarbejde og få fornyet gang i gruppen
Af Morten Grouleff, udviklingskonsulent
Mange grupper er allerede godt igang med familiespejderarbejdet, og endda med stor succes.
Men er det ikke en sej proces og kræver det ikke at man først hverver nye ledere?
Sådan skulle det helst ikke være – følger man de erfaringer andre grupper har, og som også er en del af den opskrift, der hører til at starte familiespejderenheden op, så er det ikke sådan.
Det bærende princip for familiespejderenheden er, at det er forældrene til de børn som er med i enheden der planlægger og afholder møderne. Så for gruppen er det en overkommelig opgave.
Selvfølgelig skal man bruge nogle kræfter på at finde medlemmer til den nye enhed, men her kan man jo starte med høre, om ikke der er nogle små søskende, som endnu er for små til at være bævere.
Få inspark til opstart
På Åben Odde 19. februar har vi afsat en hel dag til alle jer der går og tænker på at starte familiespejder op – så fyld bilen med medlemmer fra grupperådet eller erfarne spejderleder og find ud af om ikke familiespejderarbejde er det, der skal være gruppens nye indsatsområde i dette forår.
På workshoppen vil der blive delt erfaringer fra grupper der allerede har familiespejderarbejde og ”opskriften” på hvordan i kommer i gang vil også blive præsenteret.
Har i allerede familiespejderarbejde i jeres gruppe, vil der også blive mulighed for at dele erfaringer og få gode ideer med hjem.
Tilmeld dig workshoppen her