10. januar 2012
Har du tænkt på at lave et kursus i september-oktober-november 2012? Så er det nu skal i gang med at søge, så dine kursusideer kan blive en realitet.
Af Simon Bek Rasmussen, Uddannelsesleder
Har du altid haft lyst til at lave det vildeste Roland 2 kursus henover tre weekender på Spejdercenter CPH? Eller ved du lige hvordan Leder 2 skal laves i efterårsferien? Eller har du bare lyst til at lave kurset? Så er det nu du skal slå til.
I 2012 udbyder KFUM-Spejderne en lang række kurser, og har du lyst til at afholde et af dem i september, oktober eller november 2012, så er det nu, du søge om at få lov.
KFUM-Spejderne har lavet et nyt system for kursusregistrering der skal sikre en endnu højere kvalitet i indholdet på KFUM-Spejdernes kurser. Fremover vil uddannelsesrådet - og ikke det enkelte distrikt - derfor fire gange om året vurdere det samlede uddannelsesudbud og udvælge fra det
Den nye fremgangsmåde skal gøre det lettere for mange flere at give deres bud på hvordan et kursus kan se ud og hvad det skal indeholde.
Du behøver altså ikke længere ”kende nogen” for at lave kursus; du kan selv kaste dig over opgaven – alene eller sammen med nogle af dine venner fra gruppen, centret, distriktet eller hvem du nu gerne vil lave kursus sammen med.
På denne side kan du læse meget mere om hvordan du gør, og her kan du også finde link til ansøgningsskema og vejledning.
Husk at ansøgningsfristen for kurserne i september, oktober eller november 2012 er 1. februar