• Forside
  • Aktuelt
  • ScoutZone
  • Ledere
  • Inspiration
  • Forældre
  • Om KFUM-Spejderne
Nyt password?
Du er her: Aktuelt » Nyheder » Marts 2010 » Nyt ERFA-netværk for gruppeledere

Nyt ERFA-netværk for gruppeledere

    KFUM-Spejderne opstarter nu et netværk for gruppeledere og assistenter hvor sparring og erfaingsudveksling er i centrum.

     

    • Er du gruppeleder eller – assistent?
    • Har du ofte ønsket at kunne sparre med andre gruppeledere om ledersamtaler, motivation eller daglig styring af gruppen?
    • Er du nysgerrig og vil samtidig gerne dele ud af dine erfaringer?
    • Har du lys til at blive en bedre leder? 

     

    /upload/aktuelt/nyheder/erfa2.jpg

    Foto: Thomas Bang, Fotografpatruljen

     

    Gruppelederen er en utrolig central rolle for KFUM-Spejderne i Danmark. Gruppelederens evne til at lede gennem det gode forbillede, gennem skabelse af motivation og begejstring selv når det går lidt skidt, er helt centralt for at skabe velfungerende grupper.

    Derfor opstarter KFUM-Spejderne et netværk hvor gruppelederens rolle som leder er i centrum. Det bliver muligt at få ny perspektiver dele erfaringer omkring konkrete problemstillinger som fx ledelse, lederhvervning, ledersamtaler, motivation af enhedsledere, håndtering af grupperådet m.m. Netværkets formål er således erfaringsudveksling og læring mellem ligesindede gruppeledere, på tværs af distrikter og som et andet tilbud end eksisterende kurser.

     

    Netværket

    Det første møde vil blive styret af projektgruppen bag initiativet, men gruppeledernetværket vil tage udgangspunkt i deltagerne og det de kommer med. Det er intentionen at netværket skal fungere selvstændigt efter nogle møder med bidrag fra alle de deltagende gruppeledere og støtte fra projektgruppen.

    Det forventes at deltagerne vil bidrage aktivt til netværket gennem erfaringsudveksling og løbende dele læringspointer fra konkrete problemstillinger med de andre gruppeledere i netværket.

     

    Praktisk

    Der opstartes i første omgang to netværk. Et med deltagere fra distrikterne Aalborg, Aggersborg, Nordøstjyske og midtjyske distrikt og et med deltagere fra distrikterne Ermelunden, Hafnia, Bastrup og Ole Rømer distrikt.

    Der ydes kørselsgodtgørelse til deltagerne i opstartsfasen og der bydes på aftensmad til det første møde.

    Vi forventer ca. 12-15 deltagere i gruppeledernetværket og for at sikre et velfungerende netværk, vil der være begrænsning på deltagerantallet, herunder højst 2 pr. grupper

     

    Datoer

    Torsdag d. 8. april, Hame gruppe, Kærvej 8, 9610 Nørager.

    Onsdag d. 14. april på Spejdercenter CPH (KFUM-Spejdernes nye by-spejdercenter), Wagnersvej 33, 2450 København SV.

     

    Tilmelding

    Af hensyn mad mv. er det nødvendigt at tilmelde sig senest mandag d. 29. marts. Tilmelding sker til Karl Peder, karlpederolesen@kfumspejderne.dk

     

    Program for den første aften

    TEMA: voksenledelse og opstart


    18.30 Ankomst, velkomst og aftensmad

    19.00 Hvad er et netværk? oplæg v. Frederik Fredslund-Andersen

    19.15 Oplæg om ledelse af voksne

    20.00 Fællesdiskussion af oplæg inkl. spørgsmål

    20.15 Øvelse i grupper af 3 

    20.45 Opsamling og ”Hvad vil vi med næste møde”?

    21.15 Afslutning

     

    Er du interesseret i at deltage er du velkommen til kontakte projektgruppen først:

    Frederik Fredslund-Andersen, fmd. projektgruppen, 26362634 el frederik@kfumspejderne.dk 

    Anja Jakobsen, udviklingskonsulent, tlf.: 22229425 el. anjajakobsen@kfumspejderne.dk

    Karl Peder Olesen, medlem af hovedbestyrelsen, 26849909 el. karlpederolesen@kfumspejderne.dk

     

    Netværket er et samarbejde mellem Styregruppen for ”Grupper, Arbejdsstof og Ledelse” og Styregruppen ”Uddannelse og Event”, og projektgruppen.

     

    Info

    Hent som pdf