• Forside
  • Aktuelt
  • ScoutZone
  • Ledere
  • Inspiration
  • Forældre
  • Om KFUM-Spejderne
Nyt password?
Du er her: Aktuelt » Nyheder » Oktober 2010 » Prinsesse Benedikte besøger Spejdercenter CPH

Prinsesse Benedikte besøger Spejdercenter CPH

    Prinsesse Benedikte besøger nu Spejdercenter CPH for første gang. Anledningen er det årlige møde i Komiteen til Støtte for Internationale Spejderformål, som lige nu blandt andet arbejder med at udvikle spejderarbejdet i Østeuropa.

    Hun har selv været spejder – iført blå nederdel og grøn skjorte, så der ikke blev gjort forskel. HKH Prinsesse Benedikte har for længst skiftet uniformen ud men engagementet i spejderbevægelsen er intakt.

     

    Som æresformand for Den Danske Komite til Støtte for Internationale Spejderformål sætter hun sig onsdag for bordenden, når komiteen mødes i KFUM-Spejdernes Spejdercenter CPH i København.

     

    Her skal komiteen blandt andet samle op på de igangværende projekter, som især støtter genstart af spejderarbejdet i Øst- og Centraleuropa Her er et omfattende arbejde i gang for at udvikle det spejderarbejde, der blev forbudt under Sovjetunionen, men som siden 90’erne har spiret frem.   

     

    /upload/aktuelt/nyheder/thomas_bang-6260.jpg
    Foto: Thomas Bang, Fotopatruljen
     

    Stort spejderengagement
    Som æresmedlem for Sankt Georgs Gilderne i Danmark, og formand for Pigespejdernes Fællesråd foruden protektorater i De Grønne Pigespejdere, Det Danske Spejderkorps og The Olave Baden-Powell Society er det tydeligt at prinsessen yder en stor indsats for at styrke kendskabet til og mulighederne i spejderarbejdet.

     

    Prinsesse Benedikte besøger i anledningen af mødet Spejdercenter CPH for første gang. Spejdercenteret blev indviet i april i år, efter i en årerække at have fungeret som dansk folkekirke.

     

    ”Jeg glæder mig meget til at vise hende og hele komiteen rundt i det nye spejdercenter og ikke mindst at drøfte det fremadrettede arbejde i komiteen. Prinsesse Benedikte og hele komiteen yder et meget stort engagement for at vi kan lykkedes med at styrke spejderarbejdet i andre dele af verden,” siger kasserer og sekretær Torben Mølby fra KFUM-Spejderne.

     

    Organisation med vind i sejlene
    Ud over Prinsesse Benedikte består komiteen af repræsentanter fra dansk erhvervsliv og de fem danske spejderkorps. Formand for komiteen er bestyrelsesformand for Rederiet Norden Mogens Hugo, men også andre tunge drenge i da nsk erhvervsliv som Lars Kolind og Niels Due Jensen sidder med om bordet.

     

    Spejderbevægelsen er en af verdens største børne- og ungdomsorganisationer med mere end 38 millioner spejdere på verdensplan, og den store indsats der er gjort i Østeuropa betyder, at der nu også der er mere eller mindre velfungerende spejderkorps.

     

    Komiteen til Støtte for Internationale Spejderformål har en væsentlig del af æren for at det er lykkedes, og d anske virksomheder og fonde har gennem årene ydet betydelige økonomiske midler til arbejdet.