Nu hvor septembers himmel er så blå og skyerne lyser hvide. Så er en nyt spejderår begyndt og mange steder mødes vi igen for første gang efter en lang sommerpause, kun afbrudt af en sommerlejr eller for de stores vedkommende SEE 20:10.
Hovedbestyrelsen er også begyndt, opryknings-cermonien var godt nok i maj måned. Den nye hovedbestyrelse har da også mødtes et par gange siden da, men efterårets start er alligevel signal om at nu går det for alvor løs.
Om betroet hverv
Hovedbestyrelsen debatterede på mødet hvordan vi skulle forholde os til når andre, der ej er medlem af korpset, gerne vil være med til at lave spejderarbejde. Hvilke krav skal vi stille og hvem kan være med? Det er umiddelbart nemme spørgsmål at besvarer, men når man tænker efter så bliver verdenen alligevel knap så sort/hvid. For hvad med når vi laver tværkorpsligt samarbejde, skal alle så pludselig være medlem af KFUM-Spejderne eller er det OK at de er medlemmer af et andet anerkendt korps. Efter en god og intens debat hvor HB kom godt omkring emnet enedes vi om at det var tilstrækkeligt, at være medlem af et af de andre anerkendte korps.
Om mål og vækst
I en tid hvor korpset får flere og flere medlemmer er det vigtigt at fastholde den positive tendens. Derfor brugte HB en stor del af deres mødetid i til at arbejde og diskuterer mulige vækst mål inden for fem temaer:
- Synlighed
- Ledelse
- Organisation
- Attraktive aktiviteter
- Væk
Du kan nu med rette spørge: Hvorfor netop disse temaer og ikke alle mulige andre. Dertil er der blot at sige at WOSM, verdensspejderorganisationen, har gennem længere tid set på hvad der skal til for at de enkelte spejderkorps kan blive flere medlemmer i en stærkere organisation. De har kommet frem til en række temaer, som HB har taget udgangspunkt i og oversat til en KFUM-Spejder-virkelighed, så de giver mening for os.
På det kommende møde vil et udvalg i HB så præsenterer de vækstmål inden for hvert af de fem temaområder.
Om Landsmødet
På landsmødet i maj måned blev der generet en mængde gode forslag til hvad vi som korps skal arbejde med i fremtiden. En del af tiden blev brugt i forskellige workshops, hvor værterne samlede op på de gode ideer og inputs. De er nu blevet bearbejdet lidt af HB og overgivet til styregrupperne, så de har inspiration til deres arbejde de kommende to år.
Det personlige landsmøde referat. Hvis du ikke lige har det ved hånden, kunne det være en god ide at trække det op af lommen til næste ledermøde. Der kunne jo være at der var en god ide – som var blevet glemt i sommervarmen og feriestemningen – til hvordan jeres gruppe kunne blive bedre.
Om spejdernes lejr
Kort men godt. Den kører og der er tryk på planlægningen og lejrudvalget. Du har forhåbentlig allerede hørt, at vi skal til Holstebro i 2012.
Om spejdernes dag
Note til din kalender. Den 23/4-11 vil der igen være spejdernes dag, som det var i 2010, 2009, 2008 og 2007. Det er ved at være en god tradition at vi alle kan vise at er spejdere i hverdagen. Så nu er der kun at vente på at se hvad der skal ske i 2011. Mere information følger, når vi nærmere os foråret.
Om ansvar
Det sidste lille afsnit skal handle om ansvar. På HB mødet blev der vist en film til eftertanke.
Tænk over, at du som spejderleder er en vigtig rollemodel for dine spejdere og de børn og unge som du er i kontakt med.
Det du gør, er det rigtige – så gør du det rigtige. Det kan man sommetider godt tænke på. Jeg er helt sikker på, at du altid gør det rigtige, men sommetider kan det være godt lige at blive mindet om det ansvar og den påvirkning vi har på spejderne.
Det var alt for denne gang – næste hovedbestyrelsesmøde er i november.
/Jens