Måske kender du skrønerne om Bøffelpatruljen, som under Peter Svupstiks ledelse angiveligt skulle have vundet alverdens spejderturneringer og klaret alle tænkelige udfordringer, den gang Baden-Powell stadig gik i korte bukser.
Hvis du har hørt historierne, ved du, at patruljens bedrifter i høj grad kunne tilskrives, at medlemmerne hver især havde deres særlige talenter, og at Peter Svupstik var god til at udnytte de forskelliges ressourcer til gavn for helheden.
Sådan er det i enhver god patrulje – eller i et TEAM, som det hedder i mange andre sammenhænge.
I mange år har KFUM-Spejderne haft udviklingskonsulenter, som har arbejdet alene i hver deres del af landet, men med den nye konsulentordning, som trådte i kraft den 1. august, har vi valgt at lægge meget mere vægt på teamarbejdet. De nye konsulenter trives godt med at være tættere på deres kollegaer i dagligdagen, og vi er meget sikre på, at ordningen også bliver til stor gavn for grupper og distrikter, som fremover kan få hjælp fra hele konsulentteamet.
Som udgangspunkt har vi delt de 36 distrikter i to lige store bunker, som bliver betjent af hhv. Kristian og Morten fra ”Østholdet”, der har base på Administrationscenteret på Spejdercenter CPH, og Sus og Thomas fra ”Vestholdet”, der holder til på Houens Odde Spejdercenter
En meget stor del af udviklingskonsulenternes arbejde foregår i samarbejde med distriktsstabene, og de har allerede fået rigtig mange stabs- og rådsmøder i kalenderne.
Du er altid velkommen til at kontakte konsulenterne, hvis du er løbet ind i en udfordring, som du tror, de kan hjælpe med at løse.
Tag godt imod de nye konsulenter! De glæder sig til at løse de mange spændende teamopgaver.
|
Vestholdet |
Østholdet |
|
Udviklingskonsulenter:
|
|
|
Sus Lynge Dahl
sus@kfumspejderne.dk
tlf. 22 22 94 23
Thomas Olsen
thomas@kfumspejderne.dk
tlf. 22 22 94 22
Houens Odde Spejdercenter
Houens Odde 14-20
6000 Kolding
|
Kristian Rostgaard
kristian@kfumspejderne.dk
tlf. 22 22 94 21
Morten Grouleff
morten@kfumspejderne.dk
tlf. 22 22 94 25
Spejdercenter CPH
Wagnersvej 33
2450 København SV
|
|
Distrikter: |
|
|
Vest: Nydam Distrikt Guldhorn Distrikt Hærulf Distrikt Kongeå Distrikt Ho Bugt Distrikt Hærvejens Distrikt Lyngens Distrikt Lundenæs Len Distrikt Midtjyske Distrikt Hardsyssel Distrikt Aggersborg Distrikt Thy Distrikt Vestlimfjord Distrikt Nordøstjyske Distrikt Østvendsyssel Distrikt Vest-Vendsyssel Distrikt Aalborg Distrikt Lovring Distrikt |
Øst: Hafnia Distrikt Ole Rømer Distrikt Bornholms Distrikt Ermelunden Distrikt Suså Distrikt Odsherred Distrikt Danehof Distrikt Gudenå Distrikt Marselis Distrikt Djursland Distrikt Fionia Distrikt Hjorte Distrikt Valdemar Distrikt Bastrup Distrikt Lindorm Distrikt Sct. Georg Distrikt Munkebjerg Distrikt Skamling Distrikt |