• Forside
  • Aktuelt
  • ScoutZone
  • Ledere
  • Inspiration
  • Forældre
  • Om KFUM-Spejderne
Nyt password?
Du er her: Aktuelt » Nyheder » August 2010 » World Scout Moot in Kenya

World Scout Moot in Kenya

    Midt i Afrika, tæt på ækvator, sidder 31 danske spejdere og tænker på hvordan tingene fungerer i Nordeuropa. Vi sidder på mooten i Kenya. Mooten er rovernes svar på verdensjamboreen. Sådan lød hilsnen der kom da de fleste KFUM-Spejdere var i fuld gang på SEE20:10.

     

    Hakuna Matata

     

    /upload/aktuelt/nyheder/elefant.jpg Her lige syd for ækvator er vi dumpet ned i et virvar af mangfoldighed. Forskellige kulturer mødes på tværs af verdensdele, hudfarver, religion og indkomst. Alle er spejdere og det er det der er målet med rejsen. At opleve suset fra en stor international spejderlejr, World Scout Moot, det bliver ikke bedre.

     

    3 ugers rejse hvor oplevelserne spænder lige fra mange vilde og farlige dyr (pytonslanger, løver, elefanter, giraffer og de andre dyr fra Løvernes Konge) til et par dage i Mombasa hvor støvet fra savannen blev vasket af i Det Indiske Ocean. Herefter nåede vi endelig til turens egentlige mål, mang­foldig­heden på lejrpladsen Rowallan i Nairobi med 1600 deltagere fra 66 lande.

     

    En sætning der virkelig kommer til sin ret: ”I Europa har vi ure, i Afrika har de tiden”. Alle Nordeuropæeres tålmodighed bliver sat på en prøve. Hakuna Matata – det går nok det hele. Og det gør det… på et eller andet tidspunkt.

    Det er vigtigt at stå op klokken 06.00 når nu præsidenten skal komme klokken 09.00. At præsidenten selv har lavet sit eget program et par timere senere, det kan man ikke tage så tungt. Han var trods alt ikke så forsinket som han plejer at være… At busserne ikke kører klokken 08.00, men først klokken 10.30, at ingen kender de præcise planer før dagen er forbi, at frokosten er et pølsebrød med salat – Hakuna Matata, det har vi, næsten, vænnet os til.

     

    /upload/aktuelt/nyheder/moot.jpgDet hele opvejes til gengæld rigeligt af en utrolig gæstfrihed. En gæstfrihed vi både oplever på lejren og når vi kommer rundt omkring i de omkringliggende landsbyer. Her er der altid store smil fra glade børn der rigtig gerne vil lege, synge og danse og altid er med på danske sanglege.

     

    Aktiviteterne på lejren spænder lige fra klassiske spejderdicipliner, adventureoplevelser omkring Mount Kenya til at hjælpe til lokalområdet med at bygge busskure og skraldespande, male børnehjem og plante træer.

     

    At lejrpladsen ligger klods op af Afrikas anden største slumområde, Kibera, er med til at sætte det hele i perspektiv. Kontrasterne bliver næsten ikke større. At det store indkøbscenter ligger lige på den anden siden af Kibera er bare med til at understrege det hele endnu mere.

     

    En stor international spejderlejr er altid en kæmpe oplevelse. Det er spændende og til tider udfordrende at samle mennesker fra hele verden et sted. Men har man først prøvet det, så er der er ingen vej tilbage. Man bliver nødt til at vende tilbage…

    T. I. A. - This Is Africa!

     

    /upload/aktuelt/nyheder/moot_deltagere.jpg
     

    Info

    Officielle Hjemmeside

     

    Ta´med

    Næste World Scout Moot vil foregå i Canada 2013


    Alder: 18 - 26 år