Et af de lovændringsforslag, vi om få uger skal behandle på landsmødet, er spørgsmålet om 15 års valgret. Men hvad betyder forslaget for dig, og hvad mener spejdere rundt om i landet egentlig?
Hovedbestyrelsen fremsætter på landsmødet et lovændringsforslag, der vil indføre 15 års valgret i korpset. Hvis forslaget bliver vedtaget, så vil alle korpsets medlemmer over 15 år få ret til at deltage i gruppemødet og mulighed for at blive valgt til grupperådet som repræsentant for de over 15 årige ikke-ledere. Forslaget ændrer ikke ved de nuværende valgretsregler ved valg i distriktet og korpset.
Her kan du se, hvad en række spejdere mener om forslaget:
Karl Åge Mai, distriktschef i Lyngens Distrikt, 41 år:
1. Stemmer du ja eller nej til 15 års valgret? Hvorfor?
Jeg ender nok med at stemme neutralt. På den ene side har jeg intet mod, at unge bliver hørt (det praktiserer jeg ugentligt med mine seniorspejdere), men på den anden side er jeg ikke sikker på at 15-årige kan overskue konsekvensen af komplicerede beslutninger. Jeg vil ikke stå i vejen for, at unge får mere indflydelse, men jeg er ikke sikker på at forslaget er vejen frem.
2. Hvad er det værste, der kan ske ved at forslaget bliver vedtaget?
Jeg tror ikke der en særlig stor risiko, da det altid vil dreje som en minoritet.
3. Hvad er det bedste, der kan ske?
Jeg tror ikke på, at unge generelt vil engagere sig mere i korpsets demokrati og tror derfor heller ikke der er nogle særlige fordele ved det.
Anne Kathrine Østerby, rover i Silkeborg gruppe, 18 år:
1. Stemmer du ja eller nej til 15 års valgret? Hvorfor?
Jeg stemmer ja, for jeg kan ikke se noget godt argument for at stemme andet. At være spejder er en evig uddannelse, hvor man vokser med hver en opgave, man går ind i. Hvis vi ønsker de seje, engagerede unge spejdere, må vi også give dem muligheden for at blive det. En ungdomsorganisation, der ikke lytter til unge mennesker, er ikke meget værd i mine øjne.
2. Hvad er det værste, der kan ske ved at forslaget bliver vedtaget?
Realistisk er, at vi ikke vil opleve et boom i grupperådene af unge medlemmer, og derfor frygter jeg mest, at de, der er imod forslaget, vil kritisere vedtagelsen ved at sige, at det var en ligegyldig proces, når vi nu ikke kan se et fald i gennemsnitsalderen i grupperådene. Men processen er ikke ligegyldig. Den er hamrende nødvendig, hvis vi vil vise os selv, verden og de 15-årige spejdere, at vi er et ungdomskorps – at det er de unge, vi alle sammen er her for.
3. Hvad er det bedste, der kan ske?
Forslaget har flere kvaliteter. Med vedtagelsen vil vi skabe mulighed for unge mennesker for at engagere sig og vi siger til dem, at de er velkomne i beslutninger. Vi viser omverden, at vi tror på at de 15-17-årige er selvstændige og i stand til at være en del af en større beslutningsproces. Men det aller bedste ved vedtagelsen ville være at vi viser, at vi tør ændre i et traditionsbundet korps, sådan at vi beholder det bedste, og erstatter det, der ikke passer ind i tiden.
Johanne Kristine Kirk, rover i Boddum-Ydby gruppe, 17 år:
1. Stemmer du ja eller nej til 15 års valgret? Hvorfor?
Jeg stemmer nej. Jeg kan helt klart godt se at det kunne være godt nogle steder, men jeg mener også at der er for mange steder, hvor det ville være en dårlig ide. Jeg ved godt at det kunne være rart hvis de engagerede 15-årige spejdere også havde en egentlig stemme og en ret i forhold til nogle punkter, men jeg synes også at det vil blive et problem i andre sammenhænge.
2. Hvad er det værste, der kan ske ved at forslaget bliver vedtaget?
Det værste der kan ske ved at forslaget bliver vedtaget, er at 15-årige med en stemme kan ende med at misbruge den. Der er simpelt hen nogle ting hvor man må indrømme at dem på 15 ikke er gamle nok til at håndtere, men jeg synes også at det er en skam at det går ud over de 15-årige der er engagerede og ansvarlige nok til.
3. Hvad er det bedste, der kan ske?
Det bedste der kan ske, er at de 15-årige der sådan set er engagerede og ansvarlige nok, kan blive hørt, gøre noget ved de ting de gerne vil have ændret og ikke bare sidde hjemme i gruppen og føle at man ikke kan gøre en forskel. Jeg vil ikke stemme total nej, men et ja, med forbehold. Visse ting må de 15-årige gerne have medindflydelse på, men ikke alle.
Jakob Frost Møller, distriktschef i Ermelunden Distrikt, 29 år:
1.Stemmer du ja eller nej til 15 års valgret? Hvorfor?
Jeg stemmer ja til forslaget, da jeg mener vi hos KFUM-Spejderne skal mene at vi opdrager vores spejdere til demokratisk livsholdning. Dette gøres bedst ved at give de unge spejdere mulighed for at deltage i gruppens demokrati.
2. Hvad er det værste der kan ske ved, at forslaget bliver vedtaget?
Det værste der kan ske hvis forslaget bliver vedtaget er, at de unge ikke ønsker at deltage i gruppens demokrati. Jeg mener naturligvis ikke at vi skal tvinge de unge mennesker til at deltage, men jeg håber de unge vil bruge deres indflydelse på at påvirke beslutningerne, så de får reel indflydelse på det spejderliv de lever.
3. Hvad er det bedste, der kan ske?
Det bedste der ske hvis forslaget bliver vedtaget er, at vores aktive unge spejdere vil udnytte den tillid vi viser dem ved at vedtage forlaget. Altså ved at indgå aktivt i de demokratiske beslutninger som grupperne, distrikterne og korpset tager hele tiden.
8 skarpe spørgsmål til Hovedbestyrelsen
Hvorfor skal vi stemme ja til forslaget?
Fordi forslaget styrker vores medlemsdemokrati. Vi bør som en af de største ungdomsorganisationer i Danmark vise, at vi tager vores medlemmer alvorligt og giver dem direkte indflydelse. Spejderloven siger jo, at en spejder finder sin egen mening og tager medansvar. Derfor skal vi også give alle korpsets medlemmer over 15 år mulighed for medbestemmelse i både gruppen, distriktet og korpset.
Er 15 års valgret særlig spejderagtigt?
KFUM-Spejderne i Danmark er en børne- og ungdomsorganisation. Ved at sænke valgretsalderen til 15 år giver vi vores unge medlemmer mulighed for at prøve kræfter med demokratiet, før de opnår valgret ude i samfundet. Det er learning-by-doing!
Hvad kommer forslaget til at betyde i min spejdergruppe?
Forslaget giver de over 15-årige medlemmer i gruppen ret til at deltage på det årlige gruppemøde - modsat i dag, hvor det er deres forældre, som må repræsentere dem på gruppemødet. De over 15-årige vil også få mulighed for at lade en eller to repræsentanter for de over 15årige ikke ledere vælge til Grupperådet (ligesom man i dag har mulighed for at vælge en over 17-årig repræsentant ind)..Forslaget vil også gøre det muligt for de over 15-årige selv at melde sig ind hos KFUM-Spejderne i Danmark uden deres forældres underskrift. .
Hvad betyder forslaget for mit distrikt?
Forslaget ændrer kun ved aldersgrænsen for distriktets repræsentant for de over 17årige ikke-ledere på landsmødet, som med forslaget vil blive til de over 15årige ikke-ledere. I dag kan alle, som har lederbrev (eller modtager det ved valget) vælges til distriktstaben uanset alder.
Det ændrer forslaget ikke på!
Hvad betyder forslaget for korpset?
Forslaget ændrer ikke noget i forhold til i dag. Alle medlemmer, der har eller modtager et lederbrev ved valget, kan vælges til Hovedbestyrelsen. Der er i dag intet alderskrav til, hvor gammel et medlem skal være, for at kunne opnå lederbrev.
Er det ikke et problem, at de 15-årige ikke er myndige?
Jo. Der er nogle poster, som man ikke kan opnå i korpset, før man er 18 år gammel - heriblandt gruppeleder, grupperådsformand og kasserer. Problemet er der allerede i dag, hvor de 17-årige har stemmeret, men heller ikke kan få ovennævnte poster.
Er KFUM-Spejderne i Danmark den første spejderorganisation, som vil sænke valgretsalderen?
Nej, det er vi ikke. Det Danske Spejderkorps og Baptistspejderne har 15 år som valgretsalder, og De grønne pigespejdere har 16 år som valgretsalder.
Er de 15-årige overhovedet gamle nok til at stemme seriøst?
Der er mange 15-årige, som ikke selv føler, at de er klar til at møde op på gruppemødet og stille op til grupperådet. Der er også mange 17-årige – og for den sags skyld 25-årige! - som har det på nøjagtigt samme måde. Forslaget tvinger ikke nogen til at bruge deres stemme – men det giver alle, som har lyst til det, mulighed for at gøre deres undflydelse gældende.