• Forside
  • Aktuelt
  • ScoutZone
  • Ledere
  • Inspiration
  • Forældre
  • Om KFUM-Spejderne
Nyt password?
Du er her: Inspiration » Ideer til aktiviteter » Tema » Brainstorm » Hjernen

Forstyr din hjerne og få en bragende god idé

Menneskehjernen er alt.

Alt vi mennesker oplever skabes i hjernen.

Alt vi mennesker gør udspringer fra menneskehjernen.

Selv menneskesjælen er et hjerneprodukt.

Menneskehjernen er alt.

(Citat; Peter Lund Madsen)

 

Kreativitet kommer ikke af sig selv. Hvis de vilde ideer skal flyde, må I som spejderledere skabe rum for de kreative processer og skabe rammer, så ingen brænder inde med deres guldkorn. Kreativitet er evnen til at skabe og realisere nye ideer. Denne evne er knyttet til måden, vi tænker på!  Ordet kreativitet udspringer af at skabe (creation på engelsk). At tænke kreativt vil sige at kunne skabe nye sammenhænge ud fra det, som allerede er kendt.

 

/upload/inspiration/aktiviteter/temaer/brainstorm_hjerne.gif Kreativitet er ikke forbeholdt dem som tegner, maler eller saver i træ. Kreativ tænkning er nødvendig for alle – også for bogholderen, revisoren, pølsemanden, softwareprogrammøren og dig som spejderleder. Kreativitet, og den måde vi oplever vores verden på, er uløseligt forbundet med hinanden. Kreativitet er at skabe nye sammenhænge ud fra det, som er kendt. Det, vi kender – eller måden, vi oplever vores omverden på.

 

Behovet for at være kreativ som menneske har aldrig været større end nu. Vi skal være parate til forandring. Vi skal kunne acceptere, at ting hele tiden skal gøres anderledes, fordi vi er blevet klogere, smartere, eller at der er kommet nogle nye krav, som vi skal leve op til. Evnen og lysten til at ville forandre – hænger meget sammen med, hvordan vi tænker – og om vi er gode til at tænke "kreativt". Derfor er det vigtig at "tænke " kreativt når man planlægger det næste ulvemøde eller halvårsprogram. Tiden ændre sig og det samme gør de ting som vores børn syntes er sjovt.

 

Hjernen er som en foodprocessor: crap in - crap out. Hvis den skal sprudle med ideer, må I give den nye indtryk. Så drop at sidde på den samme plads i spejderhytten, hvor du snakker med de samme ledere... Kør en anden vej på til mødet. Tal med nogle andre spejdere. Opsøg nogle andre grupper også dem som du måske ikke kan lide. Kig på andre spejders hjemmesider eller flyt planlægningsmødet et andet sted hen end I plejer.

 

Annette Jensen