SUNRISE UDEN SOL
”Så det op, vi mødes på toppen om fem minutter! Husk jeres uniform!”
Jeg ligger i en klam kold seng og stirrer op i loftet af en ger (et mongolsk filttelt). Jeg vender mig i hvad jeg finder ud af ikke er min egen, men en andens meget beskidte sovepose, som tilmed også lugter som noget der her ligger hele dage i et af de mongolske lokumer! – øv altså!
Jeg borer hovedet godt ned i puden.
Jeg vælter benene ud over sengekanten og mine fødder lander i et uhyre af tøj, bøger, slik, brød, toiletpapir og med øjne af lommelygter og vandflasker. Det går op for mig at det heller ikke er min ger, jeg ligger i – dobbelt øv!
Jeg fisker en tilfældig T-shirt og uniform op af tøj-uhyrets gab og trækker det over hovedet.
Jeg træder udenfor og føler mig med det samme, som et lille barn der er ved at tage sine første skridt på meget usikre ben! Det blæser helt vildt og jeg er ved at tippe om på siden flere gange, inden jeg får plantet rumpen trykt på en sten på toppen af bakken.
Den danske flag bliver sat i jorden ved siden af det mongolske, og både mongolske og danske spejdere er klar til sunrise, men hvor er solen lige henne? Hele vejen langs horisonten er bjergene indhyllet i store grå lammeskyer, som ser ud til at blive utætte det næste øjeblik.
Vi kæmper os igennem spejdersangen og aflægger alle spejderloftet på dansk, mens mongolerne ser undrende ud. Vi får læst højt om sunrise og det at være spejder, alt imens regnskyerne sniger sig tættere og tættere på.
Det bliver heldagsregn og vi ser ikke solen før næste morgen.
Hvad var det nu liiige det der SUNRISE var for noget?
Jo nu skal du bare høre…Den 1. august 2007 stod solen op som den plejer - og dog: kl. 8.00 fejrede alle spejdere jorden rundt, at spejderbevægelsen fyldte 100 år. Som solen time for time bevægede sig rundt om jorden og klokken lokalt blev 8.00, markerede spejdere verden over spejderbevægelsens jubilæum.
Sådan fejrede jeg sunrise, hvordan gjorde du? – Fortæl din historie nedenunder!