DISTRIKTSTURNERING
SIRENEUDRYKNING TIL FLAMSTEDCENTERET
Lørdag nat kunne man høre sirener nær Flamsted hytten i Ålborg distrikt samt enkelte mulige aktivister, der for fulde hals skrålede: ”Politi-kontrol, skaber mere vold!”
Ved nærmere eftersyn kunne man se en masse unge mennesker løbe rundt i uniformer, men det var ikke politiuniformer. Ved hyttens indgang sad der to unge mænd. De kunne fortælle, at hele denne episode var et natløb, de havde arrangeret for en flok friske og konkurrenceivrige spejdere i Ålborg distrikt. De kunne også fortælle, at de om dagen havde afhold
t to andre spændende løb.
Da spejderne var ankommet til pladsen lørdag formiddag, var de blevet sendt ud på et løb, hvor de skulle dyste i spejderfærdigheder!
Løb nummer to var et førstehjælps-løb. Her gjaldt det om at løse opgaverne hurtigt og behandle de skadede personer rigtigt. Selvom det her var lederne, der var statister, virkede tilfældene virkelige nok. Udsagnet blev bekræftet, da en lille gut udbryder: ”Jeg troede, at han var kommet rigtig til skade. Der gik lang tid, før jeg opdagede, at det var en del af løbet!” Det virkede som om, spejderne havde været godt underholdt. Pludselig lød der endnu en sirene og straks var gårdspladsen fyldt med unge mennesker, som havde røde kinder og lød en anelse stakåndet.
Kl. 7.00 blev der knaldet hårdt i nogle grydelåg og så var søndagen i gang. Den sidste og altafgørende opgave for at blive den bedste patrulje i Ålborg distrikt var et o-løb i den grønne og dugvåde natur. Da de unge mennesker vendte tilbage to timer efter, var der kun en gruppe, som havde fundet alle posterne. Måske havde de trænet denne disciplin hjemmefra?
Efter en velfortjent frokost var det blevet tid til at pleje det sociale lidt. Eftermiddagens aktivitet bød på Stratego. Et strategisk spil, hvor det gælder om at vinde over modstanderens militærforsvar. Da spejdernes forældre var kommet og kl. blevet ca. 13.30, var det tid til at ov
errække præmier til de bedste patruljer i Ålborg distrikt. Efter præmieoverrækkelsen tog de trætte spejdere hjem.
Det havde været en meget begivenhedsrig weekend. Inden jeg gik, var der en, der sagde: ”Men som spejder skal man altid huske, at man ikke er hurtigere end den langsomste i ens patrulje!” Med disse flotte ord vil jeg slutte min historie om de grønne spejderes dyst om at være de bedste spejdere!