• Forside
  • Aktuelt
  • ScoutZone
  • Ledere
  • Inspiration
  • Forældre
  • Om KFUM-Spejderne
Nyt password?

BAG OM SPEJDER-RAVE

Spejder-rave er en sprit nyt event, hvor spejdere fra alle korps er velkomne

Alle spejderkorps var inviterede, og med omkring 140 festende deltager, må det siges at have været et hit.

 

Jeg besøgte Spejder-rave og tog en snak med Crewbasse Anne Andersen, der har været med hele vejen fra ideens spæde dage, om hvad Spejder-rave egentlig går ud på.

Hvordan opstod ideen til et Spejder-rave i sin tid?

”Ideen til Spejder-rave opstod under Spejder-festivalen. Modsat Spejder-festivalen syntes vi, at det skulle være mere som et diskotek, og der skulle være mindre live musik. Spejder-rave har været en idé, der har ændret sig undervejs, da vi var mange, der gerne ville præge dets udfald.”

 

Hvad kan deltagerne forvente af Spejder-ravet?

Spejder-rave skal være en meget fri event, hvor folk primær skal hygge sig og have det sjovt. Om lørdagen vil der være workshops, singstar, dj’s der spiller, live musik; bl.a. kommer Banjobrødrene, og der vil være mulighed for at deltagerne selv kan optræde på scenen.

 

Stemningen osede hygge og folk virkede glade. Blandt de glade folk på pladsen var Mia Juul Bonnesen. Hun udtrykte:

 

”Jeg synes bare, det har været mega fedt at være på Spejder-rave. Jeg meldte mig til Spejder-rave, fordi jeg havde tjekket facebook gruppen for spejder-rave ud, hvor det lød som om det ville blive vildt hyggeligt”.

 

Har arrangementet så levet op til dine forventninger?

Det var helt sikkert hyggeligt at møde de gamle venner, men også vildt fedt at få nye. Alt i alt har det været en super weekend, dog alt for kort, men sådan er det jo altid, når man har det godt. Mine forventninger om en hyggelig weekend er i hvert fald blevet indfriet. Jeg er så klar til at tage med igen næste år og vil gerne anbefale alle til at tage af sted.

 

Spejder-rave ikke en engangsforestilling

Mia Juul Bonnesen var dog ikke den eneste, der havde en god oplevelse med Spejder-rave. Efter weekendens arrangement snakkede jeg med Crewbasse Anne Andersen igen og hendes kommentar var, ”Weekenden er gået meget fint og efter forventningerne. Det lyder til at deltagerne har hygget sig, og det er det vigtigste. Der er selvfølgelig altid noget der kan gøres bedre, det er klart. Vi har fået nogle erfaringer, så nu kan vi gøre det endnu bedre næste gang. Der vil helt klart blive et Spejder-rave igen”.

 

- Ses vi til næste Spejder-rave ? Det tror jeg nok vi gør!

Artikel skrevet af:
Deltager på Spejder-Rave
 
Billede taget af:
Fotopatruljen
 
Opdateret 18.12.2009