• Forside
  • Aktuelt
  • ScoutZone
  • Ledere
  • Inspiration
  • Forældre
  • Om KFUM-Spejderne
Nyt password?

HURRA! VI BLIVER NÆSTEN 100 I DAG!

 

I dag, mandag den 28. september, fylder KFUM-spejderne i Danmark 99 år. Vi, KFUM-spejderne i Danmark, er ikke hvad vi har været, for ligesom alt andet udvikler vi også.

 

Det er i dag 99 år siden KFUM-spejderne startede og det kan mærkes, at tiderne skifter. Scoutzone har snakket med Robert Madsen, der har været KFUM-spejder siden år 1944 og derfor har oplevet korpsets udvikling gennem mange år. Han husker specielt da, han var fører for en stor drengetrop.  Dengang var der kun drenge i korpset. Men selvom det kun var drenge, var de mange flere end i dag.

 

99 års forandring

KFUM-spejderne er et korps under udvikling. Før i tiden havde man f.eks. ikke GPS, men brugte kort og kompas. Logoet så anderledes ud og aktiviteterne var heller ikke de samme. Til dette siger Robert Madsen: ”Spejder er ikke det samme, som da det begyndte og det har det heller aldrig rigtig været. Spejderne er altid i front - udvikler og ændrer sig med resten af samfundet.”

 

99år af det bedste i landet

Selvom tingene ændrer sig, er det stadig de samme værdier, KFUM-spejderen bygger på. Det er bl.a. vores forkyndelse, der stadig findes - men altid på en ny og spændende måde. Efter Robert Madsens mening er det den bedste forkyndelse i landet og én af de ting, der gør KFUM-spejderne i Danmark til en selvstændig organisation.

 

99 år fyldt med højdepunkter

99 år er mange år.  Gennem alle disse år har der selvfølgelig været em masse højdepunkter, som f.eks. korpslejrene. Alle spejdere har også haft deres personlige højdepunkter. For Robert Madsens vedkommende er det, at han har fået lov at være med på samtlige korpslejre KFUM-Spejderne har afholdt, samt at være tropsfører for 5-6 patruljer.

 

99 år og stadig ”det samme”

Det, der er det samme for os er, uanset korpsets alder, at man er spejder fordi det er sjovt, udfordrende og ikke mindst fordi ens venner er det. For, er man spejder, vil man altid være med i et fællesskab.

Artikel skrevet af:
 
Opdateret 18.12.2009

Ekstra info

Robert Madsen har været spejder i mere end 80år og er én af de få, som har fået stjernen.

 

Robert Madsen har skrevet bogen: "En saga grøn" - bogen om de første 75 år af KFUM-Spejderne historie.