EN TUNESER FLYTTEDE IND
Scoutzone har snakket med Selim Msolli.
Selim var i Danmark d. 22. december til d. 2. januar. Han valgte at tage af sted, fordi han kunne lide ideen om at leve sammen med en person fra et andet land, hvor han vil kunne lære ham at kende. Mange tunesere vil gerne se Europa, og finde ud af, hvordan man lever her. De var nu også lidt skeptiske overfor det danske vejr, som er noget mere køligt end hvad de er vant til.
Vejret oplevede Salim på nært hold, da han deltog i ScoutScoop, hvor de fik lov til at overnatte udendørs, hvilket var en stor oplevelse i sig selv.
God til engelsk
Selim elskede den internationale atmosfære på scoop, hvor han fik mødt spejdere fra andre lande og fik kulturer stillet overfor hinanden. Han følte sig ingen måde udenfor, selvom at der var en overvægt af danskere, for der blev talt så meget engelsk, hvilket var med til træne hans engelsk-kundskaber, på en helt anden måde end han havde prøvet før.
Kulturforskellen var ganske stor, både i forhold til folks påklædning samt den mad, der blev lavet fra de forskellige lande. Selim brød sig dog ikke vildt meget om ”vegemite”, som austalierne havde medbragt.
”Det er ikke et problem at blive accepteret, når man er spejder, eftersom alle der mødes har denne interesse, og man falder derved hurtigt i snak med hinanden om emnet spejder”, fortæller Salim.
Jul i Danmark
Selim oplevede den danske jul på tætteste hold, da han holdt jul ved en dansk familie.
”Det var ekstremt godt, for jeg kunne føle familieatmosfæren, hvilket gav et helt anderledes indtryk, end det man kan få på film. Det værste var at julesangene var på dansk, så jeg havde meget svært ved at forstå dem,” smiler Salim