DE FLYVENDE ABER TAGER PATENT PÅ DERES OPFINDELSE
Pigespejdertroppen, ’Flying Monkeys’ (flyvende aber), fra staten Iowa i USA, vandt sidste år en pris for den bedste nye opfindelse og 100.000kr. De vandt prisen i en konkurrence, hvor der var næsten 200 andre nye idéer med også.
Over en længere periode havde pigespejderne været i gang med at undersøge emner på nettet, besøge virksomheder der laver proteser (f.eks. kunstige arme og ben) og tale med forskellige mennesker der er født uden f.eks. en hånd.
De opfandt BOB-1
Efter noget tid kunne pigespejderne præsentere et nyt design de kaldte BOB-1. De sendte BOB-1 til en 3-årig pige, der var født uden fingre på hendes højre hånd. Pigespejdernes BOB-1 skulle gør det muligt for den 3-årige pige at f.eks. have mulighed for at holde på en blyant og tegne og skrive. Noget som har forandret den lille piges hverdag og liv. BOB-1 kunne dog forbedres lidt på nogle punkter og efter noget tid havde de lavet en forbedret udgave; BOB-1.2.
De Flyvende Aber og BOB-1.2 kan hjælpe mange flere
Deres opfindelse har gjort en forskel for den lille piges liv og har mulighed for at hjælpe mange andre også. Normalt koster sådan en ting mellem 20.000 og 300.000kr, men pigespejderne har sat billigere materialer sammen på en ny måde og har gjort det muligt at fremstille lignende produkter til en meget lavere pris.
<>
De 100.000kr kan bruges på at sikre deres idé ved at søge et patent på deres opfindelse og forhåbentlig give andre mulighed for at få et bedre liv, ligesom den tre-årige pige de havde fået kontakt til over internettet og boede over 1.000km væk.