• Forside
  • Aktuelt
  • ScoutZone
  • Ledere
  • Inspiration
  • Forældre
  • Om KFUM-Spejderne
Nyt password?

INTERVIEW MED ANNASAID

Klokken er tæt ved midnat, The State har lige givet et brag af en koncert, og jeg sidder og snakker med gutterne fra aftenens sidste band; Annasaid .

 

Annasaid er et band du nok kommer til at høre på P3! De har nemlig været med i en musikkonkurrence og klaret sig godt. Der startede 600 band, ud af dem blev 50 valgt, og derefter blev antallet skåret ned til 5, hvor Annasaid er iblandt de 5. De får en times interview i P3s karrierekanon, så det skulle gerne skabe noget mere opmærksomhed på bandet håber de.

 /upload/scoutzone/artikelzonen/temaer/spejderfestival/annasaid.jpg

Har I nogle fordomme mod spejdere?

Jesper: ”Nej ikke rigtigt, jeg har selv været spejder engang.”
Martin: ”På vej herned snakkede vi lidt om, om vi skulle have snobrød til aftensmad, men ellers har vi ikke rigtig tænkt over det. Vi er før blevet meget positivt overrasket over et anderledes publikum, så det håber vi sker igen.”

 

Drengene synes det er et fedt koncept med at blande spejder og musik.

 

 

Bandet blev dannet i 2005, men de nuværende bandmedlemmer har ikke altid været med i bandet. Jesper kom med i 2006 og Mathias kom med i 2007. De kommer alle sammen fra Århus området.

 

Hvorfor hedder i Annasaid?
”Det er faktisk en lidt sjov historie. Vi har en veninde, som hedder Anna, og hun ville meget gerne være med i bandet, men hun var en anelse umusikalsk. Vi lovede hende, at hun nok skulle komme med på en eller anden måde, derfor kom vi til at hedde Annasaid.”

 

Hvad håber i på fremtiden vil bringe indenfor musikken?
”Vi håber vi kan komme til at spille meget selvfølgelig. Vi vil gerne starte på at indspille noget til en plade inden for et år. Vi synes efterhånden vi har ret mange gode numre, som egner sig til at blive indspillet.”
”Ja, og vi ønsker os selvfølgelig et pladeselskab, vi har fået en booker som hjælper med at holde styr på tingene. Vi har spillet mange opvarmninger, men er begyndt at tænke over hvad vi laver, vi tager ikke bare alt hvad vi kan.”
”Vi synes det er super fedt at komme ud og spille og det er også derfor vi gør det, vi kan ikke lade være.”

 

Hvad forventer I af publikum i aften?
”At der kommer gang i den, og at det bliver sjovt for os. Det er helt anderledes at spille for et ungt publikum som her, de danser og slår sig mere løs end hvis vi spiller på et spillested, hvor folk ofte bare står og kigger.”

 

Hvad skal I i gang med efter sommerferien?
Johan: ”Jeg skal starte i 3. g.”
Jesper: ”Seminariet.”
Martin: ”Jeg arbejder fuld tid i en kaffebutik inde i Århus.”
Mathias: ”Jeg skal læse statskundskab så jeg kan forklare politikerne hvordan tingene skal være,” siger han afsluttende med et smil på læben.

 

 

Artikel skrevet af:
   
 
Billede taget af:
 
Opdateret 27.08.2008