MØD EN DELTAGER
Da jeg kom over i Tech og Tooling blev jeg mødt af to friske drenge fra KFUM-S
pejderne. De var humørspredere og gik rundt og krammede alle dem som havde lyst til at få et kram.
Hvorfor er I taget på spejderfestival?
"Fordi vi ser frem til alt det sociale, som der er på spejderlejrer. Og så er det dejligt, at der er så mange mennesker og en masse dejlig musik, men vi er her mest for det sociale."
Er der noget som har overrasket jer?
"Ja, vi er blevet overrasket over at det er så lille. Vi troede der ville komme flere mennesker, det lignede det i hvert fald på hjemmesiden med de tilmeldte."
Hvordan hørte I om spejderfestivalen?
"Det gjorde vi igennem nogle af vores spejdervenner."
Hvad synes I er det fedeste her på festivalen?
"Det er fedt at programmet er så frit. Der er ingen som bestemmer hvornår vi skal i seng, hvornår vi skal spise. Det er dejligt at det hele er så frit. Det hele er bare super godt planlagt."
Hvad synes I om Thomas Buttenschøns koncert?
"Den var op og ned, det er ikke noget musik for os, men det var meget fedt han kom."
Fredag middag da jeg spiser frokost kommer jeg i snak med Agnes, hun er med på Spejderfestival selvom hun ikke er spejder.
Agnes Dam Petersen er 13 år og kommer fra Risskov ved Århus. Hun er ikke spejder, men da hendes veninde spurtge om hun ikke ville med på Spejderfestival sagde hun ja. Noget hun langt fra har fortrudt.
Hvad tænkte du da du sagde ja til spejderfestival?
"Jeg havde nok lidt fordomme. Jeg tænkte at vi skulle lave bål, snobrød og snitte i pinde. Heldigvis er jeg blevet super overrasket over den ekstrem fede stemning der er her. Det er rigtig nemt at finde nye venner og jeg nyder det."
Hvad har været det fedeste på Spejderfestival?
"Det fedeste er helt klar hele den stemning der er. Og at det er så nemt at få nye venner! Thomas Buttenschøns koncert var også vildt fed."
Hvad har været det mest nedern på Spejderfestivalen?
"Det har helt sikkert været regnvejret!"
Har du fået sovet?
"Ja, omkring 3 timer hver nat. Jeg har i stedet været i biografen og alt mulig andet."
Hvad har overrasket dig mest?
"Det er helt klart stemningen. Jeg var bange for at komme til at sidde selv, fordi jeg kun kendte en. Sådan er det bare overhovedet ikke. Jeg er blevet meget mere udadvendt på den her uge og det er dejligt."
Kunne du finde på at invitere nogle af dine venner med, som ikke er spejdere, hvis der kommer en Spejderfestival mere?
"Ja det kunne jeg i hvert fald, det har været den fedeste uge i hele min sommerferie!"
Hvad var din sejeste, sjovester, skøreste og mest anderledes oplevelse på spejderfestival?