MOSKE NU PÅ SPEJDERFESTIVAL
Arkitekt og design studerende Bo Lauridsen har tegnet den moske som er blevet opført på Spejderfestival 2008 på Houens Odde Spejdercenter.
På festivalen er der omkring 40 tunesere som skal bruge moskeen til at bede i. Som Inspiration har Bo Lauridsen tjekket alle mulige moskeer ud på nettet og læst hvilke regler der er for opbygningen af en. Inde i moskeen på de omkring 33 m2 er der tre rum. En hvor pigerne har mulighed for at bede, et større rum til drengene, da de er lidt flere og den sidste er en slags undervisning rum.
Tuneserne har selv hjulpet til med opbygningen af moskeen og kommet med den ide at der skulle være tårn på. Denne ide greb håndværkerne, da det var en fed måde at blande traditionel arkitektur med moderne dansk.
Under festivalen vil der komme en imam ud og lære deltagerne lidt om fredagsbøn og brugen af moskeen inden der på fredag vil blive kaldt til fredagsbøn.
Deltagerne har lov til at kigge ind, dog skal de følge de regler der hører til. Pigerne skal være dækket fra hals til ankler og drengene skal være dækket fra knæ til over navlen.
”Det var en spændende opgave, jeg har før tegnet en kirke så en moske lød ret spændende at gå i gang med. Det er fedt, faktisk at se, at tegningerne bliver til virkelighed.”
Bo Lauridsen, arkitekten bag projekter.
”Tanken om moskeen kom på et af de første møder. Vi tænkte, at kan man, så kan man og en moske vil vi ha’! Det kunne være en fed samarbejde mellem den danske arkitekt og den tunesiske” Mie Ryt-Hansen, indblandet i Tunesien projektet
Moskeen vil blive pakket ned og du vil kunne møde den på Korpslejren i Skive 2010.