• Forside
  • Aktuelt
  • ScoutZone
  • Ledere
  • Inspiration
  • Forældre
  • Om KFUM-Spejderne
Nyt password?

BØRNEARBEJDE

/upload/scoutzone/artikelzonen/temaer/viba/e2982.jpgBørnearbejde ses alle steder i verden, både i verdens rigeste lande og i verdens fattigste lande, men der er forskel på børnearbejde. Noget børnearbejde er et fritidsarbejde - et arbejde hvor børnene trives, har det godt, får den rigtige løn og hvor de stadig har tid til at gå i skole og holde fri. Andet børnearbejde er et fuldtidsarbejde, og det er skadeligt, både fysisk og psykisk. Børnene arbejder under dårlige forhold, får en urimelig løn og bliver brugt som slaver til en billig arbejdskraft. Det er den sidstnævnte form for børnearbejde, børn skal beskyttes mod, og KFUM- Spejderne tager afstand fra.

 

Børn bliver i bredt omfang brugt som slaver i til husarbejde i andres hjem. De arbejde ofte uden løn, har ingen mulighed for at gå i skole, holde fri og har ingen kontakt til venner eller familie. Børn bliver solgt af deres forældre til fabrikker mod et mindre lån, der kan hjælpe forældrene lidt. Disse børn bliver holdt som slaver på frabrikkerne resten af deres liv, fordi deres forældre har skrevet under på en kontrakt, de ikke har kunne læse, da de er analfabeter. På sådan nogle arbejder de med farlige kemikalier under forfærdelige forhold og med lange arbejdsdage helt uden pauser.  

 

Andre børn, primært piger, ender deres liv i prostitution udsat for vold,  eller i et narkomisbrug, fordi de er blevet offer for en illegal milliardforretning, sexhandel med børn. De lever i konstant risiko for at blive ufrivilligt gravide, smittet med kønssygdomme og dø af aids.

 

I verdens storbyer er livet hårdt og mange børn lever på gaden. Andre er tvunget til at kæmpe for deres egen og familiens overlevelse, de arbejder som skopudsere, bilvaskere og blomstersælgere. 

 

Opdateret 21.02.2008

Formål:

Som KFUM-Spejdere i Danmark har vi muligheden for at hjælpe børn og unge i andre lande, der er dårligere stillet end os selv. Børnearbejde er et udbredt problem i verden. WOSM, verdensspejderorganisationen, har valgt at gå aktivt ind i kampen mod børnearbejde. For at sætte fokus på det har vores vovedbestyrelse – altså KFUM-Spejderne i Danmark - nedsat et udvalg, Verden Imod Børnearbejde.

 

Udvalget har fået til opgave at lave event som sætter fokus på børnearbejde.  Til det har vi brug for friske seniorer. Det er et helt forløb, der primært består af 2 dele: en planlægningsweekend og en event. - Læs mere under eventen.