• Forside
  • Aktuelt
  • ScoutZone
  • Ledere
  • Inspiration
  • Forældre
  • Om KFUM-Spejderne
Nyt password?

EKSEMPELHISTORIE TIL JULEKONKURRENCE

 

Invasion ved juletid

”Brrr” tænderne ryster af kulde. Det er bidende koldt. Hvis bare jeg havde mit KFUM-Spejder termoundertøj på, ville alt være i den skønneste orden og jeg ville være uovervindelig.

 

Desværre befinder jeg mig 20 kilometer hjemmefra i en af de værste snestorme i over 1000 år. Skolen havde sendt os hjem, men busserne kørte ikke og så måtte jeg jo gå. En kuldegysning går gennem hele min krop. Er der mon nogen der følger efter mig?

 

Nej, det er en dum tanke. Ingen vil frivilligt begive sig ud i dette lumske vejr. Og dog, noget rødt kommer til syne i horisonten. ”Hvem der?” råber jeg. Intet svar. Jeg bevæbner mig straks med min trofaste light my fire” spork – man er vel beredt. Hvis der er nogen, skal jeg nok få dem sporket ned.

 

Jeg kan se omridset af noget menneskeligt. At løbe vil ikke hjælpe i det her vejr, men måske har han ikke set mig. Dér, det perfekte gemmested. Imens jeg ligger her og holder udkig efter det mystiske væsen, bliver jeg mere og mere kold. Jeg kan ikke ligge her meget længere, jeg er ved at blive helt blå. For som man siger:

 

"Spejdere fryser ikke. De bliver blå, og så dør de."

 

Nu kommer den mystiske manden. Han har en BP-shadow T-shirt på. Men nu kommer der flere. Det er en invasion. Jeg knuger min værdifulde Spork tæt ind til kroppen. Midt i mit overfaldsangreb besvimer jeg af kulde, nu dør jeg sikkert.  Da jeg igen vågner, ligger jeg i en dejlig varm seng med mit KFUM-Spejder termoundertøj på og min BP-shadow T-shirt ligger pænt på stolen ved sengen. Men hvor er min skønherlige Spork? Dér, lige i en stor skål risengrød med kanel og smørklat, klar til at blive spist.

 

Det var vist bare nisserne der havde spillet mig et julepuds.

 

Glædelig Jul!

 

 

(gå tilbage til konkurrencen og send din egen historie ind)

Opdateret 03.12.2010