• Forside
  • Aktuelt
  • ScoutZone
  • Ledere
  • Inspiration
  • Forældre
  • Om KFUM-Spejderne
Nyt password?

MØD JONAS OG KATRINE, SOM SKAL VÆRE MED TIL AT DÆKKE LANDSMØDET.

LÆS BLOGGEN HER

 

Hej alle!

 

Vi er Jonas og Katrine og vi skal kommentere artikler her på ScoutZone. Vi vil gerne lige starte med at præsenterer os selv:

 

Mit navn er Jonas Damgård Dall, jeg er 15 år og går i 8. klasse. Jeg er spejder og går til badminton og guitar, hvilket jeg går meget op i. Jeg er spejder i Nørre Aaby gruppe (i Fionia Distrikt) på Fyn, hvor jeg er ”menig” seniorspejder. Jeg elsker en god spejderlejr, kurser, turer mm., og det at møde nye mennesker. Jeg har været på Roland 1 på Terp spejdercenter (sommeren 2009), og Roland 2 på Trevæld (påsken 2010) med Katrine. Jeg regner med, at jeg skal på Diamant til efteråret.

 

Mit navn er så Katrine Jacobsen, jeg er også 15 år og går i 8. klasse. Jeg er spejder, spiller teater, spiller i band, træner gymnastik og går til springgymnastik. Jeg elsker, at der er et fællesskab, og det er jeg rigtig glad for, at der er så meget af, som der er til spejder. Det bedste jeg ved, er at være på kurser, både som spejder og som gymnastiktræner. Jeg er spejder i Vojens gruppe (i Hærulf distrikt) i Sønderjylland. Jeg er PA i troppen, men efter sommerferien bliver jeg senior. Af kurser har jeg været på Roland 1 i Tunesien (sommer 2009) og Roland 2 på Trevæld (påsken 2010), og jeg regner med at tage på Diamant til efteråret.

 

Vi vil sammen løbende kommentere artikler og andre ting, som bliver lagt op her på hjemmesiden. Vi vil også følge Landsmødet her i år, hvor vi vil være med, der hvor det sker og kommentere nye forslag som f.eks.: Skal unge fra 15 år kunne stemme i spejderbevægelsen? Fungerer korpsets økonomi? Hvad kan man gøre for at holde på spejdere?

 

Vi er rigtig glade for at have fået denne mulighed, da vi måske selv kan få lidt indflydelse på spejderlivet.

Vi ser frem til nogle gode debatter, og håber I vil læse vores kommentarer samt debattere med på dem.

 

Katrine og Jonas

Artikel skrevet af:
ScoutZone kommentatorer
 
Opdateret 29.05.2010