DIAMANT, VERDENS HÅRDESTE MINERAL, DET ER VI!!

Mange tror at være KFUM-Spejder indebærer at bede, bygge med rafter og være hellig, men nej.. Det er meget federe end som så.. Man bør blot have oplevet Diamant 90210 i påskeferien, og man vil opleve at spejder er noget af det fedeste!

 

 

Fra Danmarks realiteter til Beverly Hills - 1. del uge 15

Ankomsten ved Frederiksværks station var efter en lang transporttid vidunderlig, endelig var kursuset begyndt. Farvel virkelige verden og velkommen Beverly Hills.

 

Som alle andre kendte ønsker man nu at være kendt, ikke kun blandt vennerne men overalt i verden, så vi startede med at gå til audition, her fortalte vi lidt om os selv. Herefter gik turen med besøg hos de kendte Beverly Hills stjerner. Stjernerne alias kursusarrangørerne blev herunder introduceret for os, for dem der nu ikke havde fuldt med i den verdensberømte serie, fik nu den vigtigste information serveret gennem konkurrencer og lege.

 

 

Beverly-tiden skal lige tjekkes

Da vi nåede frem til Arresø centeret, gik der ikke lang tid før alle nu snakkede med hinanden, det var så fedt. Vores rigtige patruljer blev nu samlet i 6 grupper, der henholdsvis hed Walsh’s House, Dylans Bungalow, Beach Appartment, Noahs Ark, KEΓ House, og Andreas Grandmas House, hvor min patrulje holdt til.

Til alle huse var der farvede tørklæder, en Nokia telefon der kunne alt mellem himmel og jord.

 

Men det fedeste var nu da Beverly tiden blev indført, for tiden i Beverly Hills gik nemlig 20 % hurtigere end vores verden, hvilket gjorde at vores tidsfornemmelse og dagsrytme blev fuldstændig ødelagt. Så nu var det bare i gang med hovedregning, eller også kunne man tage den nemme måde og se på Beverly-uret på mobilen. Det var så fuldført og alle syntes det var ”herrefedt”, ligefor at citere Københavnerne, så de ikke føler sig overset.

 

 

 

Hverdagsbrud - 2. del uge 16

Udover vores hverdag blev vendt op og ned på, var vi igennem mange andre sjove aktiviteter, der skulle hjælpe os som gruppe og individer til at finde og flytte grænser; blandt de mest populære udfordringer, vi blev udsat for, var 24-timersløbet. Her var det skæbnen der bestemte vores løb, man skulle ind og trække en post, som kunne være 1 af de 3 soveposter, 1 af de 3 spiseposter eller 1 ud af de 6 forskellige aktivitetsposter, og selvfølgelige kunne staben ikke lige sende os på hike i denne periode, og uvidenheden var nok også det fedeste og sjoveste ved 24-timersløbet.

 

Udenfor 24-timers perioden kunne en hike være lige om hjørnet og med kun 5 minutter til at pakke og stå i patruljer 350 meter fra teltbygninger, så havde man ikke meget tid; og nogle gange var det ”spild” af kræfter at have skyndt sig sådan da det blot var en øvelse eller hvad vi kaldte en snydehike.

 

Det pirrede én mere og mere for hver snydehike for nu blev man mere og mere sikker på at man skulle af sted, men nej. Uvidenhed var en af de presfakta udover, søvn og kulde som vi gennemgik i løbet af turen; dog var kulden ikke planlagt, men det var en af de ting som for alvor lod os mærke vores grænser. For alt bliver lidt hårdere når temperaturen gennemsnitligt er på -4 °C, men det var utroligt dejligt at have gennemført, for nogle var det dog mere ekstremt end for andre, hvilket også sås den anden dag hvor et par stykker tog hjem.

 

Men det slog ingen af de resterende ud, for gennemføre ville vi, ikke blot for ikke at bukke under, men fordi man får noget man ikke kan få andre steder, hvad det er for dig, kan du først se når du har været af sted. Heller ikke de tidsbegrænsede sovetider kunne slå benene væk under os.

 

Vi kunne have opnået 27 timers søvn, hvis vi ellers udnyttet alle mulighederne, hvilket ingen gjorde, både pga. kulde, vådt tøj, og fordi man havde alt for travlt med at snakke, da man jo ikke havde særlig lang tid med de nye, sjove, herlige, fantastiske søde mennesker.  

 

 

Venskabsbånd bliver skabt! - 3. del uge 17

Gennem turens mange aktiviteter skete der noget i grupperne: Man blev knyttet sammen som om man havde kendt hinanden længe. Man blev udsat for de samme prøvelser, man gik hinanden på nerverne som søskende, man løste eventuelle konflikter før andre (hermed menes de voksne) fandt ud af deres eksistens.

 

Kort sagt har man været igennem mange af de grundlæggende faser for et rigtigt godt venskab.

 

Man vil måske ikke tro det, men 5 dage kan være som et helt års venskab, måske ved vi ikke hvad hinandens forældre hedder, hvor mange søskende personen har, men vi kan have det sjovt med velkommende uden elektronik, vi ved hvordan han/hun reagerer under pres, og vigtigst af alt ved vi, hvornår de skal have et knus eller en skulder at græde ved. Eller for den sags skyld lidt psykisk førstehjælp gennem en sang.

 

Jeg ville kunne blive ved i uendeligheder, men det er mit liv desværre for kort til, og det vil være meget nemmere hvis I selv tog af sted; for Danmarks Bedste Diamant-kursus er meget mere end nye venner, fantastisk stab, hygge, og spejderarbejde.

 

Disse kursister og ledere kan klare alt. De har overlevet en hård påskeferie udendørs. Kursisterne er blevet diamantspejder, og det er ikke for ingenting at det er verdens hårdeste mineral de er opkaldt efter.

 

Denne artikel er dedikeret til Verdens Bedste Diamant’s deltagere, til min tutor Brandon (Thomas) og vigtigst af alt til verdens bedste og dejligste stab på Arresø-centret.