• Forside
  • Aktuelt
  • ScoutZone
  • Ledere
  • Inspiration
  • Forældre
  • Om KFUM-Spejderne
Nyt password?

ER DU KLAR TIL NYE VENNER OG UDFORDRING?

Hvis du vil ud og have nye venner (og måske en lille lejrkæreste?), så er Roland 2 lige sagen. Roland 2 er en stor humørbombe med masser af venner og grin. Og oven i hatten får du lært en masse ting, som du kan bruge til noget. Der er instruktioner om at lave fede møder for sin patrulje, sjove idéløb og en projektdag, hvor du kan bruge alt det, du har lært.

 

/upload/scoutzone/artikelzonen/artikler/2008/klat1.jpg

 

Vi prøvede det hele og kan kun sige en ting: SUPER FEDT!! For os var det virkelig en oplevelse for livet, noget som vi altid vil huske, og vi har fået nogle venner, vi vil holde kontakt med resten af livet. Vi startede ud som 6 meget forskellige unge, som slet ikke kendte hinanden, men da vi tog hjem igen, var vi blevet bedste venner. Det er en super fed oplevelse at komme hjem fra et kursus og så vide, at man nu har fået nogle venner, der altid vil være der for en og hjælpe, når man har brug for det. Man kommer også hjem med den fedeste fornemmelse af, at man har udviklet sig mere end det burde være muligt på en uge, og man er super parat til at planlægge alverdens ture og møder for sin patrulje.

Hvis man så også er så heldig at få lige så fed en stab som vi havde, så kan det ikke blive bedre! Vores råd til jer allesammen er: TAG AFSTED!! Det vil I aldrig nogensinde fortryde! Der er overhovedet ingen grund til ikke at tage af sted!

En oplevelse for livet, med venner for livet.

 

/upload/scoutzone/artikelzonen/artikler/2008/klat2.jpg

 

 

 

 
Artikel skrevet af:
 
Opdateret 04.06.2008