VIS DIN UNIFORM FREM
Sidste lørdag var der vanen tro Bingo Banko på TV2, men denne gang var der en spejder med – men hvilke overvejelser gør man sig, når man skal vise sig frem i uniform.
Jeg havde fået tilbuddet om, at medvirke i en konkurrence i underholdningsprogrammet ”Bingo Banko” på TV2, og det tog mig ikke mange øjeblikke, at bestemme mig for at sige ja. Men andre gange bruger man lang tid på at overveje, hvor og til hvad man kan vise sig frem i uniform.
Uniformen er et klokkeklart symbol på at være spejder, og jeg skal ikke kunne sige mig fri for, at overveje, hvornår jeg viser mig i uniform, for hvad hvis folk tænker, at jeg er lidt en taber, bare fordi jeg er spejder. Jeg vil hellere vise dem, hvem jeg er – ikke hvordan de tror en spejder er. Eller endnu værre, hvis jeg var en dårlig repræsentant for spejderne, og derved skadede deres syn på alle spejdere i fremtiden.
Men jeg valgte at stille mig frem på landsdækkende TV i uniform, fordi jeg synes det er vigtigt, at spejderne kan blive vist frem på en god, sjov og aktuel måde. Du kan se klippet fra Bingo Banko på facebook – og fortælle om du tænker over, hvornår du bruger din uniform.
Find ScoutZones fansite her