• Forside
  • Aktuelt
  • ScoutZone
  • Ledere
  • Inspiration
  • Forældre
  • Om KFUM-Spejderne
Nyt password?

VINDERNE ER FUNDET!

Opbuddet af personer der har deltaget i konkurrencen har desværre ikke været stort, men heldigvis har kvaliteten af de indsendte billeder ind været høj! Vinderne følger:

1. pladsen
Går til Josefine Majgaard Olesen fra Hadsten Gruppe, som hermed har vundet en Trangia med lækker teflon-pande! 
Josefine og hendes patrulje fik deres forældre til at samle æbler sammen som de derefter lavede æblemos af og solgte, til glæde for Spejderhjælpen.
 
 

2. pladsen 
Går til Anne Skaarup Jaedicke og hendes patrulje Sneglene der vinder en lækker lagenpose! 
Hvem der skal sove i den må I så holde en indbyrdes konkurrence for at finde ud af. ;)
Anne's patrulje Sneglene tog vennerne under kær behandling og hjalp dem med lektierne for at tjene penge til Spejderhjælpen.
 

3. pladsen
Går til Stine Pristed og Den hjemløse patrulje, der på deres næste lejr derfor kan glæde sig til varme bade på lejrpladsen, da de har vundet en Showerbag!
Den hjemløse patrulje forsøgte at opleve de unges vilkår i Burma da de tog på en weekend ud i det blå. Uden fast sted at sove måtte de spørge folk om husly og fandt på den måde til sidst et høloft hos en landmand. På denne måde fik de oplevet hvordan det er at være hjemløs ung.
 

Her fra redaktion er der blot et stort tillykke til alle vinderne og en opfordring til alle der føler sig snydt for de lækre præmier til at deltage i den næste konkurrence!

Hvis du skulle have kommentarer, spørgsmål eller forslag til præmier du gerne vil have stillet på højkant, kan du enten skrive det i en besked på vores facebook-side eller i en mail til ag@scoutzone.dk.
Vi ses derude!
Artikel skrevet af:
 
Opdateret 11.10.2011