• Forside
  • Aktuelt
  • ScoutZone
  • Ledere
  • Inspiration
  • Forældre
  • Om KFUM-Spejderne
Nyt password?

Katrine og Julies rejse; Tunesien indefra

Dag 8:

Sunday, October 24, 2010

I dag er rejsedagen hvor vi skal flyve og køre en masse, som om vores numser ikke har fået nok af at sidde i går. Lige nu sidder vi i flyet mod Paris og har haft en fantastisk solrig sidste morgen.

 

/upload/scoutzone/speak up/blok/tunesien_indefra/dag8.jpgDet har alt i alt været en super rejse, med mange gode og alternative oplevelser, som man ikke ville have oplevet uden spejderne! Det kan klart anbefales. Vores turguides Jacob og Carsten har været rigtig gode og engagerede og holdet som helhed har også fungeret rigtig godt. VI siger tak til Lars Keld (formand for hovedbestyrelsen) for kaffe og kage, og hvad dertil hører J

 

Vi er ved godt mod, men rigtig rigtig trætte og mætte på oplevelser. Vi er fyldt med indtryk og kan slet ikke vente med at komme hjem og dele alle de bedste historier med venner og familie.

 

Holdt fordommene?

Man må sige at vi i den grad har fået smadret alle vores fordomme om tunesere! Men har tilegnet os et par nye:

  • 1.       Hygiejne findes ikke i Tunesien
  • 2.       Man bruger ikke skraldespande, så det ligner en stor losseplads og folk er ligeglade
  • 3.       Mågerne kan ikke flyve
  • 4.       Deres frøer er gigantiske og har øjne så store som tekopper
  • 5.       De gør alt for at snyde turister


No Burka here!

Noget af alt det vi har lært på turen er at tunesere slet ikke går med burka, og langt størstedelen er slet ikke så troende som man tror. De fleste spiser slet ikke spicy mad til hverdag og ungdommen både ryger og drikker alkohol. Flere af dem ligeså meget som os herhjemme – bare ikke offentligt. 


Faktisk ser mange andre islamiske lande skævt til Tunesien fordi de er blevet så europæiske i deres levevis, men de er så venligt et folkefærd. Også mere end man forventer. Kvindediskrimination og fremmedhad har vi ikke set det mindste til, men de har været lidt nysgerrige og stirret efter os hele ugen. Især nede på den lokale kaffebar for mænd.


Vi er blevet så meget klogere på deres kultur og levemåde – og vi er så klar til at komme med spejderrejser til et nyt sted en anden gang.

 


 

So long – Julie og Kathrine 

67 kommentar(er). Læs og skriv kommentarer


Dag 7:

Sunday, October 24, 2010

Så blev det den sidste hele dag i Tunesien. I dag har vi virkelig fået testet tålmodigheden i vores bumlende spejderbus. Vi har kørt fra den ene store flotte ruin til den næste og sluttede dagen i Tunis med noget af et festmåltid.


For lige at følge op på i går, så var det smadderhyggeligt at se tuneserne igen igen. Vi var heldige at de indvilligede i at forsøge at lære os det traditionelle tunesiske kortspil som ALLE spiller hernede. Det minder egentlig meget om 500, men … det er dobbelt så svært! Der gik i hvert fald nogle omgange før vi fik bare lidt styr på reglerne.

 

En godmorgendukkert!

I morges startede vi så dagen med en frisk dukkert i middelhavet! Det var så skønt. Vandet var varmere end selve luften, så det var sværere at tage sig sammen til at komme op af vandet end til at komme under.

 


..og så til en ruin

/upload/scoutzone/speak up/blok/tunesien_indefra/dag7.jpgEfter morgenmaden gik turen til den første ruin, som ligger ca. 200 km syd for hvor vi bor. Det var en romersk by der var henlagt i ruiner, og det var så fantastisk smukt! Man kunne gå rundt på det mosaik gulv romerne havde lavet, og sidde på toiletterne de brugte. Man kunne gå rundt i deres amfiteater og besøge deres tempel. Med en smule god fantasi og en toga så var vi næsten oldgamle, stortænkende romere. Den lå på toppen af et bjerg så udsigten var også lige til at skrive hjem om. Det var en ualmindelig smuk og overvældende oplevelse.


Vejret har også været med os i dag, måske lidt for meget endda til 200 km bustur i tørt sand.

 

..og en ruin til

Den anden ruin vi besøgte var også en romersk ruin, men denne lå halvvejs under jorden da romerne fandt vejret for varmt i sin tid. Og det kan vi overhovedet ikke betænke dem i. Også her kunne man vade rundt i de selv samme bygninger og huler som romerne har boet i for 2000 år siden.

 

 

Efter endnu en smuk oplevelse gik turen tilbage til Tunis, hvor vi nød en lækker aftensmad på en meget fin restaurant. At finde restauranten var et eventyr i sig selv. Vi skulle først igennem medinaens kringlede gader, som slet ikke var til at kende efter lukketid. Efter en lille vildtur fandt vi døren ind til restauranten.

 

Spiste med præsidentens folk!

At komme fra medinaens usle gader ind i en tidligere lejlighed for de rigeste af de rigeste var meget specielt. Det var en luksuriøs kulinarisk oplevelse, og som bonusinfo kan vi oplyse at det er her præsidentens embedsmænd og de vigtige diplomater spiser. Så vi faldt nok lidt udenfor kategori, men det var virkelig godt. Her fik vi alt lige fra bøf til piratfisk – og en masse traditionel tunesisk mad.


Nu sidder vi bare og hygger på denne sidste aften. Hernede er der fuldmåne og stjerneklart.


Hjem til rugbrød og mors undervurderede mad

I morgen kører vi mod lufthavnen klokken 9.00 og ser ikke just frem til endnu en dag med meget transport – og så mod kolde efterårs ramte Danmark, når alternativet er at befinde sig i det solrige Tunesien.


Vi glæder os alligevel lidt til at komme hjem til rugbrød og mors undervurderede mad og sin egen seng.


-          Julie og Kathrine

102 kommentar(er). Læs og skriv kommentarer


Dag 6: Den dag, hvor vi gjorde hvad vi ville

Friday, October 22, 2010

Så nåede vi dag 5 i Tunesien, og i dag var den dag hvor man kunne gøre hvad man havde lyst til. Så vi delte gruppen i 2; den ene halvdel tog til Tunis igen og var i Medinaen og tog på våbenmuseum og mosaik museum, mens den anden halvdel tog til en nærtliggende by Hammam-nif, hvorfra de tog på trekking i bjergene, anført af en af Tunesiens rockstjerner, Carotta, som før har været i Danmark.


Vi var på hver vores tur, og har derfor valgt at lave et lille indslag hver, om vores dag i dag.


Kathrines tur: På toppen Pmraissa

Kathrine var med Jakob, Jakob og Svend på bjergtrekking hvilket var en hård med skøn oplevelse. På toppen af bjerget Pmraissa(250 meter oppe) holdte vi en velfortjent pause hvor Carotta underholdte med guitar, det endte i en hyggelig sangduet med smuk udsigt over hele Tunis, havet og bjergene. 


Da vi så nåede jorden igen, nød vi vores frokost på et sted i byen og valgte at gå langs stranden hjem til Bordj Cedreia.  Det var en rigtig dejlig og hyggelig oplevelse, og ufattelig ufattelig smuk. Da vi kom hjem på centeret gik vi op på den lokale kaffebar og fik en kop kaffe og en sodavand.


Julies tur: De skal ikke "snyde" os igen!

Julie tog med de andre til Tunis igen. Drengene tog på våbenmuseum mens vi, pigerne, tog på Bardo, et mosaik museum. Men museet var ved at blive lavet om, så det var ikke det hele der var åbent for. Det vi så derinde var en hel masse gamle fundne mosaikker fra romertiden, og det var det utroligste historier man kan få ud af dem. Det var meget fint.


Derefter tog vi ind til medinaen igen, for ikke at blive snydt ligeså meget som tidligere på ugen. Og denne gang lykkedes det at komme hjem med en frygtelig masse tørklæder! På vores vej mødte vi en svensk talende taxichauffør så Anja gav den gas på svensk. Og af alle taxier man kan køre med hernede, så kørte drengene med den samme tre timer tidligere! Det var meget pudsigt.


Genforenet med omelet

Nu er vi blevet genforenede hjemme på centeret og er meget spændte på Jonas og Jonas aftensmad bestående af omelet til hele banden af samtlige 60 æg.


I morgen skal vi se to forskellige ruiner, som vores tunesiske guide anbefaler. De skulle være mega spændende. Senere i aften skal vi se Khaled og Zied, vores tunesiske spejdervenner fra spejderfestivalen igen. Det bliver super hyggeligt. Måske vil de lære os at spille et traditionelt tunesisk kortspil? Vi håber.

 

-          - Julie og Kathrine



72 kommentar(er). Læs og skriv kommentarer


Dag 5: Den første kamel, men stadig ingen burka!

Wednesday, October 20, 2010

Så kom dagen endelig med virkelig lækkert solskinsvejr.


/upload/scoutzone/speak up/blok/tunesien_indefra/dag5.jpgDet har været en kanon dag, hvor vi startede med at spise morgenmad udenfor. Derefter tog vi en guided bustur gennem smukke landskaber og udsigter over havet til en lille lokal by, hvor der var en helbredende kilde og et hammat som vi badede i. 


At blive skrubbet af tilfældige kvinder

Det var en virkelig speciel oplevelse, hvor vores blufærdighed blev testet. Et hammat er sådan et fælles badested, hvor man mødes med nabolaget til en gang body scrub. Tilfældige kvinder vasker hinanden, og vi oplevede at blive vasket af andre og få skrubbet hele kroppen med sådan en mærkelig handske.


Den første kamel!

Derefter tog vi ind til en turistby og soppede i middelhavet – og så en rigtig kamel! Det var vores første kameloplevelse her i Tunesien, og ærlig talt ikke noget at råbe hurra for.


Dagens griner går til lille Jonas for at gå ind i en pæl og slå hul i hovedet – men der var heldigvis en tuneser der kom ham til undsætning og lappede ham. Det var endda helt gratis!


En generel madanmeldelse

Det er vist også på tide lige at lave en opsamling på maden vi har fået her i det store farlige Afrika. Som vi før har været inde på, troede vi at al maden ville være vildt spicy og at vi alle sammen ville gå ned med diarré i løbet af ugen; men nej! Faktisk er der ingen der er gået ned, endnu. Hver dag har vi spist morgenmad herhjemme, med Nutella, ost, yoghurt og marmalade – næsten ´som derhjemme.

 

Den lokale Nutella kan godt anbefales. Til frokost har vi spist ude hvad dag, idet vi har været på dagsture. Det har været nogle meget spændende og blandede kulinariske oplevelser. Vi har fået lige fra snusket medina-mad til finere mad i Sidi Bou Said. Det var ikke mere spicy end herhjemme.

 

Til aftensmad har vi fået rigtig lækker mad som vi selv laver – i dag var det os der lavede mad og vi fik kylling i splat alá Julie og Kathrine! Det endte med at blive rigtig godt. Første aften eksperimenterede vi lidt med noget chili i vores egen mad, og det er den mest spicy madoplevelse vi endnu har haft – hvilket er ret ironisk. Så apropros fordomme: Godt nok spiser de ikke meget chili, men de spiser æg til alt!


Ingen Burka!

Vi har heller ikke endnu mødt en Burkaklædt kvinde, og vores tunesiske guide forklarede os i dag, at det er meget sjældent at man ser dem i Tunesien i dag. De går næsten klædt ligesom os herhjemme, lige bortset fra at de synes at det er sindsygt koldt med 20° mens vi nyder varmen.

Lige nu sidder vi på centeret og nyder en tunesisk øl og vores næste move bliver at tage på café med drengern for at  ryge lidt Szicha (vandpibe) og spille nogen kort.


I morgen har vi ”disponipel dag” så det bliver spændende hvad vi kommer til at opleve. Måske endnu en dag i medinaen måske en bjergvandring med ”gulerodden” – Carotta – tunesernes vinder af deres svar på x-factor eller en tur på mosaik- eller våbenmuseum? Så det skal nok blive spændende.

- Julie og Kathrine" 

62 kommentar(er). Læs og skriv kommentarer


Dag 2: Første dag i Tunesien

Tuesday, October 19, 2010


Til morgenmad fik vi det mest ulækre nougat/mandel/wannabe-nutella/noget, baguettes, smør og yoghurt – og tun i olie.


Fra morgenen nåede vi også en hyggelig tur til den dejlige strand på centeret – der var en tam måge i øvrigt, som var mere død end levende.


Tunesiske spejdere /upload/scoutzone/speak up/blok/tunesien_indefra/dag2.jpg

De tunesiske spejdere, som vi besøgte i dag, var rigtig glade for at vi kom og at vi interesserede os for deres arbejde. Det var lidt et privilegium for os at opleve et almindeligt spejdermøde hernede, da det ikke er lykkedes for de tidligere spejderrejser grupper endnu. 


De var rigtig søde, og vi lærte ting som at de har mellem 1-5 søskende (ligesom os) at de ikke alle sammen har prøvet at ride kamel (men kamel er dog sjovere at ride end heste). Og kameler har faktisk to - tre pukler – de aner i øvrigt ikke hvad dromedarer er – de synger sjove sange – og var meget taknemmelige for de gaver vi havde med. 


Piratos til Tunesos, ellers tak

Dog var de noget skeptiske for de Piratos de fik lov til at smage, saltlakrids er åbenbart ikke noget for tunesere.  Stakkels små piger. Derudover lærte vi om deres madvaner og hverdag, blandt andet med skolegang.


I løbet af dagen oplevede vi hvordan det tunesiske vejr kan ændre sig, som at vende en hånd. Det ene øjeblik er der høj solskin, det næste er der torden og lynild! – og det dertil hørende regn. ’


Om søndagen hænder det også at man spiller en fodbold kamp her i Tunesien, og vi ramte så dagen med  æresopgøret mellem Tunesien og Egypten, (svarende til Danmark –Sverige), så der var fyldt med fodbold fans og politi i alle gader.


Ingen kameltransport

Da vi vurderede det ville være farligt at tage toget i mylderet, tog vi tre taxaer tilbage til centret og det endte som noget af et eventyr. De kører som død og djævle og kunne slet ikke finde vej. Men vi fandt ud af, at der ingen kamelkaravaner er som transportform; (dog overhalede vi en enkelt hestevogn på vejen).


Senere ville vi lige ind og have en kop kaffe, og det var nok den koldeste oplevelse længe. Vi fortsatte lidt længere ned af gaden. Her var der masser af fodboldfans og vi købte kaffe og en vandpibe.


Vi spillede kort og grinede, og drengern røg vandpibe – det var knaldhyggeligt. Men så gik kampen i gang og ivrige tunesere nærmest rev stolen væk under os, så vi betalte og smuttede.


Det var den dag

Og i morgen skal vi shoppe for alle pengene i medinaen – og hvis vi kan finde en Burka og en Fez så skal de med til det kolde nord. Men indtil videre har vi faktisk ikke set en eneste Burka!


Alt i alt er vi super glade, og hygger os med resten af gruppen af over-kodyl-mega-super-elite-seje-fantastiske mennesker. 

64 kommentar(er). Læs og skriv kommentarer


Dag 1: Crowded bil og Burgerking

Tuesday, October 19, 2010

Turen startede fra Estvad, hvor vi virkelig testede rummeligheden i en peugout 207! Men det hele løste sig da vi mødte de andre biler og fik os fordelt.


Afspisning på Burger King

På vejen fik vi en god gang junk food på Burger King, før den forventede fordom mod spicy food der sikkert ventede os i Tunesien.


Take Off!

Solnedgangen da vi lettede i Kastrup var smuk, og vi havde den med hele vejen til Paris! Byernes by. Den er så smuk, og Eiffeltårnet var kun 4 cm højt, sværger, den er ikke højere.


Grineflip

I flyet fik Kathrine ondt i maven af grin, fordi de sad og grinede. Og morede sig gevaldigt meget over en fransk steward – som vi stadig ikke ved om er homo seksuel? Men han var super venlig.


Imens sad Julie og snakkede med en fra Algeriet, der lovede godt vejr hele ugen og komplimenterede hendes hår af flere omgange. Så meget for at sidde et halvt fly fra de andre!


Ankomst Tunesien

Det var en lun aften, og vi kørte vildt i bus (efter paragraf 41: kør efter forholdene). Derudover lærte vi reglen ”størst kører først”, som vi skal glemme alt om til vores køreprøver når vi kommer hjem!


Godnat, på feltseng

Da vi kom til spejdercenteret ”bordj Cedreia” kunne vi allerede høre havet. Vi fik en kort rundvisning og blev vist hen til vores telte, hvor der var nogle stenhårde feltsenge som var meget besværlige at folde ud. Det var en god nat, men med meget omskiftelige temperaturer. Først frøs man, så svedte man. 

74 kommentar(er). Læs og skriv kommentarer


Dag 4 på rejsen

Tuesday, October 19, 2010

Så blev det tirsdag, og Tunesien er stadig ligeså fantastisk overvældende at stå op til hver morgen. Man ved slet ikke hvad dagen vil bringe af gode oplevelser


Vores morgenmad er blevet udvidet med mayonaisse og marmelade, og en ny og slet-ikke-æbleagtig yoghurt; (den med naturalsmag blev nedstemt i går).


2 ting vi bare skulle se, tjek, tjek/upload/scoutzone/speak up/blok/tunesien_indefra/dag4-2.jpg

Vores bus var der til tiden i morges så vi var tidligt af sted for at se Khartago. Ruinen var større end man lige skulle tro, og det tilhørende museum var utrolig spændende. Derfor kan vi nu sætte første kryds på listen over ”1000 ting man skal se før man dør” – tjek. 


Derefter kørte vi direkte til Sidi Bou Said, som er en stor turist by hvor alle husene er malet hvide med blå døre og vinduer, det ser meget specielt ud. Hvis en familie ikke har råd til at male deres huse hvide eller vinduer blå, kan man søge tilskud og få det betalt af Ben Ali – deres præsident. Nu kan vi så sætte næste kryds på føromtalte liste – tjek.


/upload/scoutzone/speak up/blok/tunesien_indefra/dag4-1.jpgVi skulle på en kaffebar i Sidi Bou Said, hvor udsigten bare var fantastisk – men det kom vi ikke gratis til, for da de kom med regningen kostede vores kaffe og kakao (som i øvrigt slet ikke var varm) næsten det samme som vores frokost! Så de er ikke blevet snydt.


Carstens pyntevandpibe

Apropros  snydt så er vores turgiude Carsten virkelig blevet snydt. Han købte en vandpibe for 70D (ca. 280 kr) som kun er en pyntevandpibe! Der er ingen pakninger i den, så den kan man ikke ryge særlig meget på.


Indkøbscentre: same same but different

Vi har også været i et tunesisk storcenter i dag og det er fuldstændig ligesom at være i et dansk center! Der fik vi smadret alle de sidste fordomme vi har mod tunesere. Same same but different. Faktisk fandt vi ud af at de omkring liggende muslimske lande slet ikke mener at Tunesien er et rigtigt tunesisk land, fordi de er så europæiske i deres væremåde.


Fuldstændig som BP!

Lige nu sidder vi og snakker med Khaled og Sied som er de tunesere Kathrine mødte på spejderfestivalen! Det er knaldhyggeligt! De er spejdere på en helt anden måde end os. Det er mere retningsbestemt og traditionelt, fuldstændig som Baden Powell ville have været.


Derudover kunne de også afkræfte en masse af vores fordomme, for faktisk så tager man kørekort hernede, det er ikke bare noget man trækker i en automat, sådan som man skulle tro.


I morgen: tunesisk bad og wellness

I morgen skal vi i Hammam, et tunesisk bad og wellness, hvor der er en helbredende kilde og opleve Hammamet, som også er en Turistby, og en by kaldet Nabul, hvor man kan opleve et museum og bare se byen. Desuden har Wassim lovet os at komme i Tivoli, fordi det vi fandt i dag havde lukket.


Lige en speciel hilsen til Jacobs mor, fordi hun altid har været der for ham.


Bislamma (som er tunesisk og betyder ”hej hej”) – Julie og Kathrine

66 kommentar(er). Læs og skriv kommentarer


Dag 3 - 10 ting du bør vide

Tuesday, October 19, 2010

/upload/scoutzone/speak up/blok/tunesien_indefra/juliebo_dag32.jpg

 

Hejsa alle sammen ;) hernede går det super, selvom vejret er lidt tvivlsomt, overskyet, sol, regn, blæst er hvad man kan opleve hernede. Men vi render rundt i shorts, så tror ikke vi skal klage.

 

I dag har vi shoppet os fattige i medinaen, og oplevet Tunis. (vi bor by the way 16 stop fra tunis midtby, så vi er lidt ude i provinsen)  i stedet for at gengive vores dag kronologisk har vi valgt at skrive 10 punkter om vores dag i dag.

 /upload/scoutzone/speak up/blok/tunesien_indefra/juliebo_dag34.jpg

 

10 ting om vores dag i dag:

  1. Kathrine er 100 kameler og 5 ferraier værd hvis hun skule sælges til en tuneser.

  2. Alle deres træer hernede er malet hvide halvanden meter op, fordi de er bange for at folk skal gå ind i dem.

  3. Vandpibe og kaffebar er hverdagskost i Tunesien. /upload/scoutzone/speak up/blok/tunesien_indefra/juliebo_dag31.jpg

  4. Jonas og jonas er rigtig dårligt til at prutte om priserne – de betalte 10x så meget som Kathrine for identiske tørklæder!

  5. Medinaen (den gamle bydel i tunis) hvor der er marked er meget meget svær at finde rundt i, med alle dens små smalle snørklede gader – og når man ser små børn på løbehjul og folk der ikke prøver at sælge en noget, så ved man at man er faret vild!

  6. /upload/scoutzone/speak up/blok/tunesien_indefra/juliebo_dag33.jpgDer er plads til en million mennesker i et tunesisk tog, og er der vitterligt ikke plads, så hænger man bare ud af dørene.

  7. Der bliver ikke sparet på sukkeret i tunesisk slik og kage (selv Julie synes det er sødt)

  8. Hernede er frøerne så store at de spiser måger, og har øjne så store som møllehjul.

  9. Bad er undervurderet, og vandet hernede har sit eget liv, først er det iskoldt og bagefter kogende varmt.

  10. ..ogg fez’er, de der røde hatte som ørkenens sønner går med, klæder tunesere meget bedre end danskere.

 

 

I morgen ser vi frem til at opleve det før omtalte Kartago (ruiner fra romertiden) og Sidi Bou Said (som er en rigtig smuk og kunstnerisk by);  de er begge to på listen over 1000 ting man skal opleve inden man dør.

 

Håber i nyder dansk efterår mens vi hygger i varmen!

 

Knus og hilsner alle sammen, især til mor Else og mor Hanne!  

 

 

71 kommentar(er). Læs og skriv kommentarer


Hello sol og kameler

Saturday, October 16, 2010
/upload/scoutzone/speak up/blok/tunesien_indefra/julieogkathrine_lille.jpgSå kom dagen vi havde ventet på i næsten TO ÅR! Og vi er bare så klar til at tage afsted til tunesien.

 

I øjeblikket sidder vi lige på Trevæld og venter på at skulle køre til Kastrup - og det er lige om lidt.

 

Når man kigger ud f vinduet ser man en græsplæne med rimfrost - uha hvor vi glæder os til at komme ned i sol og varme! Det er lidt surrealistisk lige nu.

 

Vi skulle hilse fra Trevlerne. :D

 

Vi har pakket helt færdig nu, så vi er godt udrustet med myggebalsam, solcreme og kleenex - vi mangler bare en burka!

Vi håber på at kunne skrive en opdatering snart igen, men nu må vi se hvornår vi kommer til noget net.

 

To blege tøser fra det kolde nord, siger bye bye dansk efterår og hello sol og kameler!

- Julie og Kathrine

 

 

93 kommentar(er). Læs og skriv kommentarer


Katrine og Julies rejse: Vi tager til Tunesien!

Monday, October 11, 2010

Så er det snart ferietid igen og det betyder naturligvis MASSER AF LÆKRE SPEJDEROPLEVELSER!

Tunesien, efteråret 2010, det bliver vildt. Vi skal ned til det store farlige Afrika og opleve Tunesien indefra.

Som Turister skal vi..

..i Medinaen og skaffe os nogle af de obligatoriske souvenirs. Vi skal shoppe, prutte om prisen og lade os inspirere af deres mode - som er noget med tørklæder - måske kommer vi hjem med en burka?


Vi skal også til Kartago, en gammel ruin, som blev smadret af romerne under de puniske krige. Det er egentlig en meget spændende historie. 


Som spejdere skal vi..
..ikke bare være turister, der skal skaffe souvenirs og tage billeder af berømte steder, vi skal også helt ind i Tunesien og opleve det igennem spejdere. Vi skal ind på det tunesiske hovedkontor og snakke lidt med nogle Tunesiske spejdere. Men det er jo sådan set ikke fremmed for nogen af os, idet vi har snakket med nogle af de tunesere der har været i Danmark. Senest i forbindelse med SEE20:10 men også fra Scout Scoop og Spejder Festival kender vi et par stykker. Og så kunne det da være sjovt at møde nogle af dem! De ved vi kommer.

 

/upload/scoutzone/speak up/blok/tunesien_indefra/tunesien_indefra_foer_rejsen.jpg

Fordomme og forventninger

Forventninger, fordomme og forklaringer har vi masser af, men passer vores tanker egentlig overens med virkeligheden? Ja, jeg spørger bare.


Vi har hørt at de ikke bruger toiletpapir i Tunesien, så vi har udrustet os med masser Kleenex! Så er der nogen der siger at deres mad er så stærkt, at det ryger ud af ørene når man spiser det, så Imodium Plus er også en del af bagagen, just in case! :-)


Derudover forestiller vi os at der er kameler overalt, og at folket har en gennemsnitshøjde på halvanden meter!


En veninde med overtalelsesevner = Tunesientur

Det hele startede som en skør idé to unge, smukke piger fik på en efterskole langt mod nord - eller - som én skør pige fik! Og hendes overtalelsesevner var fantastiske. Og sådan blev det - Kathrine havde talt!


Og vi glæder os i hvert fald kæmpe meget til at komme af sted og opleve Tunesien "indefra" :D

 

Julie og Kathrine

 

 

  

68 kommentar(er). Læs og skriv kommentarer

Om denne blog

Julie og Kathrine tager til Tunesien i efterårsferien - og de blogger på ScoutZone fra deres tur

Om Kathrine og Julie
  • begge 18 år
  • kommer fra Dommerby og Sønderhå (Nordjylland)
  • er trevlere på Trevæld
  • har en svaghed for nachos
  • lærte hinanden at kende på et toilet